Drømmer du om rejser til Gran Canaria? Og skal det bare være nu? På den spanske ø er du også sikker på at flyve til et sted, hvor der er et skønt og solrigt klima. Øen har faktisk fået tilnavnet ”Øen med det evige forår”, hvilket i den grad siger noget om det klima, du kan forvente dig at ankomme til.
Med oplevelser såsom smukke sandstrande, smuk natur og charmerende landsbyer, er der lidt af hvert for dig at opleve på Gran Canaria. Er du mere til storbyer og forlystelsesparker (måske fordi der også er børn med), er det også blandt de oplevelser, du kan finde på øen.
Det er lige før, vi gerne pakker kufferterne sammen med dig, da der er så mange fantastiske oplevelser i vente. En spansk ferie har altid gjort godt – så spørgsmålet er bare, hvornår du gerne vil afsted?
Vælg lufthavn, afgang og hjemrejsedato, og find hurtigt den bedste og billigste flybillet.
Max temp. | Min. temp. | |
Januar | 19ºC | 14ºC |
Februar | 19ºC | 14ºC |
Marts | 21ºC | 15ºC |
April | 23ºC | 16ºC |
Maj | 23ºC | 17ºC |
Juni | 25ºC | 19ºC |
Juli | 26ºC | 20ºC |
August | 28ºC | 21ºC |
September | 26ºC | 20ºC |
Oktober | 26ºC | 20ºC |
November | 22ºC | 17ºC |
December | 20ºC | 15ºC |
Gran Canaria og Spanien rimer for mange danskere på ferie. Det gør det generelt for mange europæere. Det er der heller ikke noget at sige til, da der er små landsbyer, inaktive vulkaner, kultur, smukke sandstrande, hyggelige feriebyer og meget anderledes natur, end hvad vi kender det derhjemme fra.
Er du til sol og lækre sandstrande? Så bør du overveje at tage til øens sydlige del ved Puerto Rico og Maspalomas. Dette er typiske feriesteder med god plads på stranden, forskellige aktiviteter og god mad på restauranter, der ligger på stribe langs med strandene.
Er du mere til natur og kultur? Så kan du overveje at lægge vejen forbi det skønne fiskerleje, Puerto de Mogán. Her finder du, hvad der bliver kaldt for Gran Canarias Venedig. Så kan du ikke lige overskue store Venedig, eller vil du gerne opleve noget lidt mere autentisk, kan du med fordel lægge vejen her forbi.
Men. Der er også ørkenstemning på Gran Canaria. Vil du gerne opleve lidt af den, kan du også vælge at gå en tur langs med Maspalomas sandklitter. Her får du smukke sanddyner for alle pengene. Det er et meget populært sted at tage hen. Men er du morgenfrisk og klar på at stå tidligt op, kan du opleve det i solopgangen. Så får du det mere eller mindre for dig selv.
Gran Canaria i Spanien har rigtig meget at byde på. Det er en relativt stor ø, som er kendt for sin prægtige og overdådige natur. Du kommer derfor på ingen måder til at kede dig.
Strand og sol er, hvad mange af os længes efter, når kalenderen endelig siger sommer og sol igen. Vil du rigtig gerne have masser af strand på din ferie, finder du en af de bedste kun 8 kilometer fra Playa del Inglés. Er det ikke der, du gerne vil være, finder du også en lækker og børnevenlig strand i Puerto Rico, der er lavvandet og beskyttet af bølgebrydere.
Kan du ikke få nok af strande – og kan du godt lide at opleve flere forskellige på din rejse dertil – kan du lægge vejen forbi den meget kendte strand, Las Canteras. Her finder du et naturligt rev, der dæmper bølgerne, der ruller ind.
Der er rigtig meget lækker strand at finde på Gran Canaria i og med, at det er en ø. Hop derfor gerne i en lejet bil og lad dig overraske af det, der kommer. Det er og bliver den absolut bedste måde at finde de gode strande på, som ikke er besøgt af et væld af andre mennesker også!
Det leder os til det næste: at leje en bil på den smukke ø. For hvilken bedre måde er der at opleve på end at køre rundt i en bil? Her kan du selv lade oplevelserne råde. Du kan selv bestemme, om du gerne vil holde ind for at tage på opdagelse på en strand eller at køre fra syd til nord bare for at se, om ikke der dukker en smuk bjergby eller to op undervejs.
De bedste oplevelser er dem, som man ikke kan planlægge sig til. Det er oplevelser, som overrasker. Det er oplevelser, som du som udgangspunkt ikke ved er der. Det er, hvad der gør en god ferie.
Mange hoteller gør det muligt at leje en bil. Ellers kender de som regel til et godt sted, hvor det billigt er muligt at leje en bil til en billig pris med forsikring. Alternativt kan du også vælge at hente en i lufthavnen, som du har til rådighed hele ferien igennem.
Når man har en bil, er det også nemmere at finde gode og spændende oplevelser for hele familien. For der skal ikke meget mere end et vandfald, en smuk olivenlund eller et flot bjerg til at gøre dagen til den bedste på hele ferien.
Så har du mod på at leje en bil allerede, når du bestiller ferien, eller når kommer derned, venter der dig en rigtig god og fleksibel ferie.
Har du allerede undersøgt øen lidt og fundet ud af, at Puerto Rico måske kunne være noget for dig eller hele familien? Det er en meget yndet destination på øen. Det er den, fordi bjergene smukt omkredser byen og giver læ for vinden. Derudover er der mange hoteller, der er bygget langs med bjergsiderne, hvilket giver den perfekte udsigt over byen og ikke mindst den charmerende havn.
Det er et rigtig godt sted at holde ferie med børn, da stranden også sikkert kan benyttes af de mindste i familien. Den er beskyttet med bølgebrydere, hvilket giver roligt vand langs med stranden.
Men der er meget mere end stranden og en god udsigt. For som mange andre steder på øen er der også mange gode restauranter, caféer, barer, diskoteker, forlystelser og vandsport. Det er et paradis, uanset om du rejser dertil selv eller sammen med børn.
Vil I alle gerne afsted sammen på en båd eller i et vandland, er der også muligheder for dette.
Selvom du booker en ferie i byen, behøver det ikke betyde, at det er det eneste, du kommer til at se og opleve. Fra Puerto Rico går der også mange busser, som tager dig til andre populære destinationer på øen. Mange hoteller arrangerer også hel- og halvdagsture, som man kan tage på, hvis man gerne vil opleve lidt mere end Puerto Rico.
Frikadeller, krebinetter og pølser kan det ikke blive til. Men er det heller ikke, hvad du søger på en ferie, er der mange overraskelser i vente. Der er nemlig en masse lækkerier, der venter på at ramme dine smagsløg.
Du finder nemlig bøffer, friskfanget fisk, kartofler, oste, skinke, paella og tapas. Det er noget, du kan finde rundt om ethvert hjørne. Jo mere lokalt det er, jo bedre er det som regel også. Gå derfor gerne væk fra de store hovedgader med mange turister og vælg i stedet restauranterne og spisestederne, der er mindre og for de lokale. For her finder du de retter og den smag, som er autentisk for øen.
Har du før været i Spanien, vil du opleve, at maden minder meget om den, der er på fastlandet. Men fordi det er en ø, er der også flere særprægede og særlige kanariske retter, som du kan dykke ned i.
Det kanariske køkken er især kendt for sine mange grøntsager, frugt og fisk. Det er et meget sundt middelhavskøkken, som adskiller sig meget fra det nordiske. Men er du åben og har mod på at udforske noget andet, bliver det uden tvivl en rigtig god oplevelse.
Du må især ikke glemme at få en fisk eller to. For mange restauranter har deres egne fiskerbåde, som de dagligt sejler ud med for at fange friske fisk til gæsterne. Det er noget helt andet end den fisk, du tager dig med hjem fra supermarkedet.
Smag på Gran Canaria. For det vil helt sikkert ikke skuffe dig.
”Gran Canaria vejr”. Har du allerede søgt det på Google, eller overvejede du at gøre det, inden du bestiller en rejse? Det vil i hvert fald ikke være overraskende, da vejret er den helt afgørende betydning for, hvor sommerferien – og generelt mange ferier – bliver afholdt.
Det bliver dog ikke vejret, der skal afholde dig fra at tage på ferie til Gran Canaria og Spanien, da det måske nok er en af de mest solsikre destinationer, du kan tage af sted til. De har cirka 300 solskinsdage om året med lun og tør luft. Det samme er gældende om vinteren, som også er meget mild og med få regnvejrsdage.
Varmest er i juni, juli og august som herhjemme, hvor temperaturen snildt kan snige sig op på mere end 30 grader. Det er meget varmt. Og vil du gerne være fri for så varme temperaturer, kan du også overveje at tage dertil i foråret eller sensommeren. Så slipper du også for den værste mængde af turister!
Husk at søge skygge fra middag og hen over eftermiddagen. Her bliver der meget varmt. Spanierne selv søger også ind til siesta for at undgå den høje varme og de stikkende UV-stråler.
Som med mange andre rejser og destinationer er det meget forskelligt, hvad rejser til Gran Canaria i Spanien koster. Du kan snildt komme afsted på ferie på Gran Canaria for ganske få tusinde kroner per mand, hvis du er ude i god tid.
Du kan også sagtens finde et Hotel på Gran Canaria eller et fly til Canaria til spotpris. Når det er sagt, kan du naturligvis også finde rejser til øen, der er luksuriøse og koster en del mere end bare en tusse for en flybillet og 2000 kroner for et hotel med all inclusive.
Det bedste du kan gøre for at finde prisen for en Gran Canaria rejse, er at undersøge markedet. Det kan du gøre ved at starte her hos os. For vi har samlet rejser fra forskellige rejsebureauer og gjort det nemt for dig at klikke dig videre for at undersøge priserne på dit ønskede rejsetidspunkt.
Du kan også gøre følgende for at finde en god pris:
Jo billigere du kan komme afsted, jo mere kan du få for pengene. Sparer du en del på dine rejser, er der i stedet penge til ekstra lækker mad, nogle ekstra oplevelser eller måske en rejse i løbet af vinteren i stedet for.
En krone sparet, er en krone tjent.
Vi siger rejser i flertal, fordi vi er helt og aldeles sikre på, at du kommer til at forelske dig fuldstændigt i øen. Den kommer derfor til at kalde på dig både sommer og vinter – måske endda flere gange om året, hvis du har mod på og mulighed for det.
Vi siger også rejser, fordi vi løbende opdaterer rejsetilbud fra de rejsebureauer, vi finder gode og billige rejser til Gran Canaria fra. Om du ønsker at rejse sommer som vinter, vil du kunne finde en rejse til den varme og solbeskinnede ø.
Hvor du kan komme hen, og hvad prisen er for de enkelte rejser, kan vi ikke sige noget om. Det er helt op til udbud og efterspørgsel hos de enkelte bureauer. Vi kan dog godt love at være en fantastisk inspiration til din Gran Canaria all inclusive rejse, vandreferie eller familieferie.
Rejser skaber fantastiske minder for livet. Spanien er et godt udgangspunkt for det. Så dyk gerne ned i rejseudvalget og se, om ikke du kan blive fristet til at komme afsted allerede nu, til sommer eller vinter.
Vi ønsker en rigtig god rejse til Spanien og håber på mange flere for dig!
Copyright © 2022 Rejsertilspanien.dk | Cookie- og privatlivspolitik | Om | Siden indeholder reklamelinks